Vi havde måske levet sammen i en måned eller to? …
Det første HAN bad mig om, var retten til at bestemme over min kønsbehåring. Jeg havde aldrig taget mere end trussekanten kunne dække. Aldrig tænkt på mine stride, sorte hår som andet end det de var …. kønshår der med fordel klippes og tilpasses grænsen for sømmelighed.
Det var en mærkværdig tanke, at HAN skulle ønske at bestemme den slags? Jeg forstod umiddelbart, at HAN kunne ønske at nyde forskellige udgaver af mig. Det var som sådan ikke det, der føltes fremmedartet …..
Det var måden HAN insisterede på. Det utvetydige i HANS kærlige befaling. At HAN betragtede det som et fejltrin, hvis jeg forbrød mig imod vores aftale. HAN ville eje retten til fuldt og helt altid at bestemme over min barbering, – når ønsket og muligt, udføre den selv.
Usikkerheden sneg sig ind på mig. Hvilken kvinde var jeg at opgive mine rettigheder, suverænitet over min egen krop? Og hvilken mand var HAN at ønske at tage min frihed og selvstændighed?
Når frygt får lov at råde, går meget tabt, har jeg siden erfaret. På den anden side af frygten findes evnen til virkeligt at elske.
Sofies skrifte 
Jeg har altid været glat…. Men da jeg mødte min kæreste, og vi havde kendt hinanden 1 mdrs tid, fik jeg beskeden om, at jeg ikke måtte barbere mig mere.. Han ville have en kvinde med kønsbehåring… Til at starte med, skulle jeg godt nok sluge mange kameler, men har som tiden er skredet frem, accepteret det… Og er faktisk glad for det… Netop fordi, at det der sådan han ønsker, at jeg skal se ud… Bonus ved det er så, at så slipper jeg for at barbere mig ;) ;)
Ja der er mange fordele enig :-) Jeg glæder mig så meget over, at HAN må få mig, som HAN ønsker det – at vise min lyst og imødekommenhed. Samtidig er det en utrolig lettelse, at HAN elsker og begærer mig, selvom mit hår gror vildt og jeg ikke just ligner tidens sexuelle skønhedsidealer. Både naturlighed og overgivelse er dejligt befriende :-) Jeg håber du/I får en rigtig dejlig weekend!